Rimsø Historie
Rimsø ligger højt i landskabet med fin udsigt mod øst, syd og vest. Navnets oprindelse er ikke fuldt belyst, i hvert fald henviser det ikke til en sø, for der er ingen i nærheden. Stednavneforskere har ment, at navnet oprindeligt har haft endelsen høj, og det er sandsynligt, at navnet muligvis betyder det ryddede sted på højen.
Rimsø har altid haft en imponerende virkelyst og energi. I 1900-tallet fandtes der købmandsbutik, træskoforretning, snedkerværksted og smedje. Brugsen fandtes lige i nærheden i Emmelev. Der har været skole i Rimsø i over 200 år. Fra begyndelsen af 1900-tallet fandtes en forskole for de mindste elever og en egentlig skole for de ældste. Begge fungerede indtil slutningen af 1960erne. Her var sangkor og efter 2. Verdenskrig havde landsbyen 4-5 håndboldhold, som deltog i turneringer med hold fra andre landsbyer på Djursland.
I dag er der ingen skoler eller butikker tilbage i Rimsø. Børnene går i centralskole eller privatskole andetsteds. De fleste beboere arbejder i andre byer og landsbyer, og indkøb foretages i butikker i større landsbyer og købstæder, men energien og virkelysten er her stadig.
Vi har et forsamlingshus, som bruges aktivt til lokale arrangementer af beboerne i landsbyen og omegn, samt kulturhuset Rimsøhuset som anvendes til Bed and Breakfast og lokale kulturarrangementer. Tilbage er også tre institutioner, som igennem århundreder har været vidne til Rimsøs udvikling som landsby; Rimsø Kirke, Rimsø Præstegård og Agathelund. Alle tre er afgjort et besøg værd.
Rimsø Kirke
Kirken ligger på det højeste sted i byen med fin udsigt, særligt mod syd. Fra kirkens tårn kan man i klart vejr se Anholt mod øst og bakkerne på Mols mod syd. Skib og kor, der er opført af granitkvadre, stammer fra perioden 1150-1250, da de fleste danske landsbykirker blev bygget. Tårnet af granitkvadre og munkesten samt og våbenhus af munkeste blev bygget senere, muligvis samtidig med indbygning af hvælvinger omkring år 1500.
Horders portal er en af kirkens vel nok største seværdigheder. Det er er den granitportal, som indrammer den tilmurede syddør, der i gammel tid var mændenes indgang. Portalen er et af stenmester Horders værker. I ældre tid var kirken ejet af Herren på Sostrup Slot. Han bortførte portalen til Sostrup, hvorfra den kom tilbage i 1895.
På kirkegården lige nord for kirken ligger en gravhøj. På gravhøjen står en imponerende runesten. Den stammer fra ca. år 900. Teksten snor sig over forside og sider og er skrevet i det yngre Futhark-alfabet, der var i brug i perioden ca. 650-1050. Teksten er ikke ganske klarlagt, og der eksisterer flere tolkninger, af hvilke den nok mest sikre lyder: ”Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og… som værst for sønnen”. Teksten usædvanlig ved at være skrevet i lønskrift, hvilket betyder at nogle af ordene læses bagfra.
Den historiske præstegård står smukt ved siden af kirken. I en bjælke over hoveddøren står årstallet 1593, hvilket angiver præstegårdens opførelse. I 1948 blev Rimsø Præstegård blev fredet og gennemgik herefter en restaurering. Gården har oprindeligt været et firefløjet anlæg. To af længerne er over flere omgange nedrevet, og i dag har præstegården to smukke længer, det 43 m lange hovedhus, som er præstebolig, og den søndre længe, der anvendes af graverne ved Rimsø kirke.